Boudoir

Boudoirfotografering er en sensuel fotografering af kroppen med enten synligt undertøj, delvis eller hel nøgenhed, dog uden at være direkte erotisk.

En kreativ boudoir studiefotografering kræver 2 timers intensivt arbejde. Der skal være tid til at snakke ønsker igennem, tid til at føle sig godt tilpas og tid til at lege rigtig meget med positur, lysopsætning, skygger og kroppens former. Et smukt og tidsløst boudoir billede er oftes et æstetisk motiv af kroppens helt nøgne former. Men man kan også sætte kant på med elegant undertøj, lange stykker stof eller et par højhælet sko.

Når du skal have taget billeder uden tøj på, hel eller delvis, er det en god ide at undgå stramtsiddende tøj et par timer op til fotograferingen. Især en stram BH eller trussekant efterlader kedelige mærker på huden. Er det sommer og har man fået tydelige blege mærker efter solen, bør man overveje at vente til de er falmet lidt igen. Der kan selvfølgelig gøres en helt del i redigeringen, men er det rigtig slemt, vil man kunne se det.

Boudoirfotografering kan både laves alene, enten som en gave til sig selv eller sin elskede. Man kan også komme som par og få nogle intime men æstetiske minder sammen.

Selvom alle billeder taget hos mig kan bliver brugt til egen markedsføring, vil jeg ved boudoirfotografering altid spørge om lov først. Bemærk venligst, at jeg ikke fotograferer mænd alene og heller aldrig hvor ens køn kan direkte ses. 

Telefon: 20 64 60 33 • mail@sophiet.dkFacebook • CVR: 31 22 33 42